det ligger klart i kødet: fingre leder og finder, trækker et spor. striben bliver hængende og trænger en anelse ind, hvorefter nye strejf over skuldre og nakke brænder igennem huden.
vi mærker terrænnet, du krydser dit eget spor og gør det dybere - vi ender med at hvirvle det hele op.
måske er der et slør over os; et hegn imellem handling og hud, imens du går gennem mig med din fingerspids.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar