torsdag den 7. juli 2011

Nogenlunde overskueligt

Nu virker tingene lidt mere overskuelige.

Jeg har de seneste dage gemt mig på en gård på noget der virkelig er Sydsjælland. Omkring Roholte. Det er lang tid siden jeg har taget lokalbanen. Flere år tror jeg faktisk. Så langt væk er det. Og det ligger lige ud til stranden og havnen, hvor jeg med frk Knutzen har gået tusind ture udstyret m. kamera og is.

Har også fået lavet planer. Uden kalender. Tager på arbejde på fredag, til Jylland og bliver honeyblond til mandag, tirsdag aften kommer Helena, og det har jeg glædet mig til. Vi skal bare være fulde, nøgne, usoigneret og høre franz f tre nætter i træk, har vi aftalt. Uge 29 skal jeg til Berlin eller Paris. Paris håber jeg. Savner Paris. Og bagefter det kommer Trailerpark. Og resten kan jeg ikke huske. Men det var juli.

Og fuck resten. Det må bare ligge så. Jeg orker det ikke hvis jeg altid skal tage initiativ eller gøre tingene godt igen for andre. For det er jeg så træt af.

Godmorgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar